EU4Journalists.eu is currently not updated. We hope to be back soon.

eu4journalists

select your language

Landbrug – Fiskeri - Fødevarer

2. Fælles fiskeripolitik (CFP)

Emner:

  • Nedgang i fiskebestanden og overkapacitet i fiskeflåden
  • Truede dyrearter
  • Kan akvakultur eller fiskeopdræt redde fiskeindustrien?
  • Behov for alternative arbejdspladser i traditionelle fiskesamfund
  • Afgørende fredningsforanstaltninger med ikke-medlemslande
  • Kampen mod illegalt fiskeri

EU er verdens næststørste fiskerimagt kun overgået af Kina. Med en flåde på over 91.000 fartøjer giver fiskeri og akvakultur et årligt afkast på over 7,5 millioner ton fisk. Ifølge Kommissionen bidrager fiskeri og akvakultur til at skabe meget vigtige arbejdspladser i kystområderne og til at højne de socioøkonomiske vilkår for EU's fiskeriområder. Derfor er der et stort socioøkonomisk pres fra industrien, og medlemslandene kommer jævnligt i konflikt med hinanden over fiskerettigheder og territorialvand. I takt med, at fiskebestanden for mange af de faste arter når faretruende lave niveauer, er spørgsmålet om bæredygtigt fiskeri fortsat højt på den praktiske og politiske dagsorden.

Som et led i sin forpligtelse til at sikre ansvarligt fiskeri og akvakultur, er EU's fælles fiskeripolitik – der blev reformeret i 2002 – lavet så det sikrer fremtiden for industrifiskeriet. I den nye udgave indeholder CFP bl.a. langsigtede mål for at fastholde et forsvarligt niveau af voksne fisk i EU's vande, bevare det ligestillede forhold mellem flådekapacitet og overordnede fiskebestande samt håndhæve fiskerilovgivning på retfærdig vis i hele Unionen.

I perioden 2007-2013 har Den Europæiske Fiskerifond et budget på 3,8 milliarder euro til støtte for bæredygtig udvikling af fiskerisektoren. Medlemslandene beslutter, hvordan pengene skal fordeles, og blandt prioriteterne er øget vægt på at støtte planer for genopretning af bestande, indlandsfiskeri samt miljøvenlig akvakultur.

De seneste år er de fælles regler blevet håndhævet mere ens takket være øget samarbejde mellem myndighederne. Det nyetablerede EF-Fiskerikontralagentur Community Fisheries Control Agency skal uddanne inspektører og koordinere større samarbejde mellem medlemslandene. Agenturet er i øjeblikket baseret i Bruxelles men flytter i 2008 til sin permanente adresse i Europas største fiskerihavn, spanske Vigo.

Kommissionen har fastslået at "havfisk er en naturlig, udskiftelig og mobil ressource og desuden en del af vores fælles arv. Sunde bestande kan bære et fornuftigt fiskeri, men det kræver et sundt maritimt miljø. Fiskeri- og akvakulturelle aktiviteter skal reguleres ved hjælp af international samarbejde for at give plads til den kontinuerlige udskiftning af bestande og for at beskytte de maritime økosystemer".

Selvom fiskeri og miljø til en vis grad er integrerede, er der et meget større perspektiv i at integrere alle de politikker, der har berøring med det maritime miljø. En integreret politik ville forbedre koordineringen af udviklingsprojekter med mange facetter såsom havneudvidelser, havboringer eller etablering af havmølleparker, En egentlig europæisk maritim politik er under forberedelse.

back to top