Transport og energi
1. Baggrund
I januar 2007 løftede Kommissionen sløret for en række hidtil usete initiativer på energiområdet, som det opfordrede de 27 medlemslande til at vedtage. Kommissionen fremlagde således et mål om i år 2020 at have nedsat udledningen af drivhusgasser med 30 % i industrilandene på verdensplan. Samme år skulle EU have nedsat sin udledning med mindst 20 procent. Kommissionsformand José Manuel Barroso krævede en "post-industriel revolution" og fastslog: "Energipolitikken var et kerneområde fra begyndelsen af det europæiske projekt. Nu må vi vende tilbage til hovedscenen. Alle EU-medlemmer står over for udfordringerne fra klimaforandringer, voksende afhængighed af import og højere energipriser".
Ved topmødet i foråret 2007 vedtog EU's regeringsledere en række bindende mål herunder at reducere udledningen med mindst 20 % og at få 20 % af energi fra vedvarende energikilder. Da EU i forvejen har problemer med at leve op til sine forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen, er der store udfordringer i vente for de områder, der bliver berørt af miljømæssige indvirkninger f.eks. transport og energi.
Ligesom kommunikation er transport- og energiområderne kendetegnede ved i vid udstrækning at bestå af netværksvirksomheder. Den globale økonomi og udsigten til et samlet Europa indebærer et behov for større netværksintegration. Tidligere var transport- og energinettene organiseret efter nationale politikker, hvilket betød enten manglende forbindelser mellem landene eller utilstrækkelig kapacitet i forhold til kravene til de europæiske net. For at afhjælpe dette indeholdt Maastricht-traktaten grundlaget for at etablere Transeuropæiske Net (TEN's) for energi, transport og kommunikation. TEN's er en selvstændig post på EU-budgettet men får også bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank, Strukturfondene – der giver midler til udvikling af de dårligere stillede regioner – og fra Samhørighedsfondene, der støtter integration af europæisk infrastruktur.
Selv om der længe har været EU-lovgivning og finansiering af såvel transit som energi, blev en egentlig og omfattende Europæisk energipolitik først vedtaget i oktober 2005 på EU-topmødet i London. I marts 2006 lancerede Kommissionen en grønbog med titlen En europæisk strategi for bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi. Den blev fuldt op af en række forslag fra Kommissionen under overskriften Energi til en verden i forandring, som faldt sammen med Barrosos tale i januar 2007. Forslagene skal vedtages af både Ministerrådet og Parlamentet for at blive til ny lovgivning. Forårstopmødet var et vigtigt skridt i den retning.
Mens målene retter sig specifikt mod energisektoren, hænger de også uløseligt sammen med udvikling af byområder og transporten af varer og personer herunder forsyninger af importerede fossile brændstoffer. I begyndelsen af 2007 lancerede Kommissionen en grønbog om Den Urbane Transport, som undersøger alle former for bymæssig transport for at finde ud af, hvordan EU kan bistå udviklingen af urban transport i forening med den overordnede europæiske transportpolitik.
Sikkerhed
Terrorangrebene den 11. september 2001 og angrebene i Madrid og London har vist, hvor sårbart det offentlige transportsystem er og dermed også styrket behovet for at sikre de transportmæssige infrastrukturer mod mulige terrorangreb. Også den energimæssige infrastruktur udgør et højtprofileret mål med altødelæggende konsekvenser. EU har siden 2001 haft travlt med at sikre Europa. Der er truffet enighed om fælles regler for flysikkerhed, og Kommissionen foretager nu selv inspektion i tillæg til de sikkerhedstjek, som de nationale inspektører foretager i lufthavnene Også i havnene, hvor inspektionerne oprindeligt skulle sikre de europæiske vandveje mod usikre skibe, er der i dag fokus på potentielt farlige laster. Kommissionen arbejder i øjeblikket på at opmuntre til større koordinering og udveksling af viden mellem de ansvarlige for sikkerheden på den energimæssige infrastruktur og de urbane transportnet.
EU har etableret tre agenturer for sikkerhed henholdsvis i luften, til vands og på togskinnerne og har vedtaget fælles sikkerhedsstandarder på en lang række områder. Agenturerne har ansvaret for at implementere sikkerhedsregler over hele Europa og for at bistå Kommissionen i udviklingen af mere effektive sikkerhedsnormer.