eu4journalists

Det indre marked

3. Varernes frie bevægelighed

Hovedpunkter

• Harmonisering af moms og forbrugsafgifter
• Markederne ændrer sig i takt med øget handel over Internettet
• Behov for øget forbrugerbeskyttelse

De største fremskridt er sket inden for dette område. Afgørende dele af ikke-toldmæssige handelshindringer er forsvundet, især som resultat af et særligt indre markedsprogram i perioden 1986-92. Som en konsekvens bliver varer fremstillet efter fælles standarder, som alle medlemslande accepterer.

Gensidig accept af test og certificering af varerne betyder, at et produkt blot skal godkendes i et land for at opfylde kravene i hele EU-området.

Harmoniserede regler indebærer, at medlemslandene ikke udover de fælles standarder kan sætte yderligere krav til varer, før de kommer ind på landenes hjemmemarkeder.

For producenter såvel indenfor som udenfor EU betyder det, at deres varer blot behøver at leve op til et enkelt sæt tekniske specifikationer for at være salgbare i hele EU. Selvfølgelig vil udseende (ikke-teknisk design) og sprogkrav være forskellige fra land til land, men det er overkommelige krav. Kort sagt har EU succesfuldt fjernet handelshindringerne på varer, så ingen virksomheder har uretfærdige fordele i nogle lande frem for andre.

Set med forbrugernes øjne er der en række forhold, der ikke ligefrem opmuntrer til at købe varer i andre lande. Det er eksempelvis svært at udnytte en garanti, ligesom man sjældent vil kunne få hjælp på sit modersmål.

Toldsatser kan både opmuntre til og stå i vejen for handel over grænserne. Det gælder især for tobaks- og alkoholhandlen, hvor englænderne tager til Frankrig og svenskerne til Tyskland for at købe store mængder alkohol til lave afgifter. Så længe indkøbene gælder såkaldt eget forbrug er det tilladt i henhold til gældende EU-regler, men myndighederne i de afgiftstunge lande forsøger at få befolkningerne til at lade være.

På samme tid betyder voksende internet-handel, at forbrugerne hele tiden bliver bedre til at udnytte fordelene af at kunne handle via computeren og dermed købe varer fra et hvilket som helst sted i EU.

Med hensyn til beskyttede varemærker, hvor producenterne via særligt udvalgte forhandlere forsøger at kontrollere priser, vokser parallelimporten.

Mellemmænd køber højtprofilerede varer på lavprismarkeder og sælger dem videre til medlemslande, hvor de producent-kontrollerede priser ligger væsentligt højere. En række sager ved Domstolen har vist, at selvom producenterne ikke kan forhindre den form for handel, er de parate til at gå langt for at begrænse den.