eu4journalists

Det indre marked

1. En vision for det indre marked i det 21. århundrede

I begyndelsen af 2007 fremlagde Kommissionen sin vision for fremtiden for EU's indre marked. I den forbindelse udtalte kommissionsformand José Manuel Barroso:

"Det indre marked er kernen i EU's bedrifter. For borgerne betyder det rettigheden til at leve og arbejde i andre EU-lande, muligheden for et større udvalg af kvalitetsprodukter og tjenesteydelser til en lavere pris. For erhvervslivet betyder det et hjemmemarked med 500 millioner mennesker, der er baseret på retsstaten og på gensidig respekt og tillid. Det indre marked er vigtigere end nogensinde. Nu ønsker jeg at se det styrket og tilpasset det 21. århundredes globaliserede verden".

Fundamentet for Fællesmarkedet blev lagt i 1957, da Rom-traktaten etablerede det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF). Det har lige siden været et af EU's vigtigste politiske områder, og det tog et vigtigt skridt fremad, da Kommissionen i 1985 vedtog sin idé om det indre marked. Kernen af politikken er de fire "friheder" – fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital.

Ifølge Kommissionens beregninger resulterede det indre marked i perioden 1993-2003 i mindst 2,5 millioner nye job og yderligere rigdom til en værdi af knap 900 milliarder euro.

50 år efter sin begyndelse har Kommissionen ændret fokus væk fra fjernelsen af handelshindringer på tværs af grænser og over til en forbedring af markedets funktionalitet til gavn for indbyggerne, forbrugerne og erhvervslivet. Det skal gøres på en "måde, der fremmer et konkurrencedygtigt erhvervsmiljø, der respekterer forbrugernes valg, og som er socialt og miljømæssigt ansvarligt". Kommissionen ønsker også en forbedret vurdering af de sociale konsekvenser af bedre integration og af at introducere nye sektorer for reel konkurrence.

Mange europæere har udtrykt bekymring over den opfattede negative indvirkning af globaliseringen. I Kommissionens øjne er det et spørgsmål om social retfærdighed at foregribe og reagere på de forandringer, som de åbne markeder har for folk og brancher. Faktisk blev EU's såkaldte Globalisation Adjustment Fund (EGF) oprettet i 2005 netop for at kunne håndtere disse bekymringer – især i Frankrig – og for at hjælpe de arbejdere, der blev gjort overflødige af liberaliseringerne på handelsområdet. Fonden vil årligt bruge op til 500 millioner euro på at hjælpe disse mennesker med at finde nyt arbejde.

Kommissionens nye vision for det indre marked i det 21. århundrede er både blevet budt velkommen af sammenslutningen af de europæiske fagforbund - The European Trade Union Confederation (ETUC) – og pendanten på arbejdsgiversiden – Businesseurope.

Der mangler dog stadig meget, før Det Indre Marked er endeligt færdigt. Det vil stadig tage tid, før visse følsomme områder som sundhed, finansielle tjenesteydelser og energiområdet vil have opnået den perfekte markedsintegration.