eu4journalists

Udenrigspolitik - Handel - Udvikling

1. EU's udenrigspolitik – definitioner og områder

Med et område, der strækker sig fra Atlanterhavet til Sortehavet og med en befolkning på omkring 490 millioner er EU blevet en international spiller med fremtrædende økonomisk og politisk indflydelse. For hver udvidelse af Unionen er EU's udenrigspolitik vokset. De nuværende 27 medlemslande giver Unionen styrke til at være aktiv i forskellige områder af verden. Maastricht-traktakten (eller Traktaten for en europæisk union) omdannede det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) til en politisk enhed i stand til at indfri Europas voksende higen efter en plads på den internationale scene. For at imødegå denne forandring indeholder traktaten en struktur baseret på tre søjler.

Strukturen i Den Europæiske Union:

• Første søjle Europæiske Fællesskaber (Kommissionen )
• Anden søjle Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (Ministerrådet )
• Tredje søjle Politi og retsligt samarbejde inden for det strafferetslige område (Ministerrådet )

Med hensyn til EU's udenrigspolitik, så er Den Europæiske Union ikke en juridisk enhed som sådan. Kun den første søjle omfatter juridisk autoritet, og Kommissionen har eneansvar for at repræsentere EU til den omkringliggende politiske verden. I den anden og tredje søjle er det fortsat mellemstatslige aftaler, der er de fremherskende, og det er i sidste ende op til det enkelte medlemsland at udarbejde og implementere de politiske beslutninger. Ikke desto mindre definerer hver handling, som Kommissionen, medlemslandene eller institutionerne foretager under den anden og tredje søjle EU's udenrigspolitik og arbejder således i EU's interesse på det internationale, politiske plan.

Udtrykket "eksterne forbindelser" dækker i EU-sammenhænge over alle aspekter af EU's udenrigsanliggender på nær handel og udvikling.

Nedenstående forklarer den komplekse struktur og indhold af EU's udenrigspolitik, som bliver skabt af Kommissionen, Parlamentet, Ministerrådet og medlemslandene.