Erhverv og industri
1. Erhvervs- og industripolitik
Målsætningen for Den Europæiske Unions erhvervs- og industripolitik er at skabe et gunstigt miljø for det europæiske forretnings- og erhvervsliv, for økonomisk vækst, arbejdspladser og velfærd. Den forsøger på at støtte vilkårene for at drive forretning, så virksomhederne er i stand til at konkurrere og handle på retfærdige og lige vilkår såvel i Europa som globalt. Politikken stræber også efter at gøre Europa til et tiltrækkende område for investeringer og arbejder på i særligt grad at støtte vidensbaserede og innovative brancher.
Der tages højde for de særlige behov, der kan være i individuelle brancher som eksempelvis fødevare- og bilindustrien, ligesom det sikres, at strategisk vigtige brancher så som forsvars-, rumfarts-, og kemikalieindustrien samt bioteknologi og mekanisk ingeniørvirksomhed er velfungerende.
Kommissionen understreger nødvendigheden af at integrere politikken for så forskellige områder som handel, forskning, det indre marked, uddannelse, informationssamfundet, regional udvikling, beskatning og miljøet, så de forstærker brugen af viden og innovation i alle EU’s brancher. Forhindringer for den fri konkurrence skal ryddes af vejen, og regulering skal holdes på et minimum af hensyn til væksten. Virksomheder opfordres til selv at forpligte sig til at arbejde for en bæredygtig udvikling, kompetenceudvikling, en rationel udnyttelse af naturressourcer, fattigdomsbekæmpelse og respekt for menneskerettigheder.
Lissabon-topmødet i marts 2000 blev et markant vendepunkt på dette område. Det erklærede mål var at gøre EU til “den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, i stand til at udvikle en bæredygtig vækst med flere og bedre job og større social sammenhæng” inden 2010.
På Det Europæiske Råds møde i Göteborg blev en miljømæssig dimension tilføjet til strategien om at fremme bæredygtig vækst i Europa.
I december 2006 blev Lissabon-processens vækst- og jobstrategi for EU relanceret. Kommissionsformand Jose Manuel Barroso sagde: “Europa er begyndt at tage hul på de ændringer, som kan få det nuværende økonomiske opsving til at vare. For at være forberedt til globaliseringen er alle medlemsstater nødt til at holde tempoet og yde deres allerbedste.”
Ifølge Kommissionen er bestræbelserne for at gennemføre strukturelle ændringer af medlemslandenes økonomier ved at bære frugt. Forskning, teknologisk udvikling og innovation har opnået momentum, mindre bureaukrati har været et fordel for regler og forretningsmiljø, særligt for små og mellemstore virksomheder (SMV) har oplevet mærkbare forbedringer.
Når man måler innovationsydelsen, så har EU i de sidste fem år langsomt, men sikkert udfyldt innovationskløften til USA (se European Innovation Scoreboard 2006) . Danmark, Finland, Sverige og Tyskland er blevet nævnt som førende inden for innovation, ikke kun blandt EU-medlemmer, men også globalt ved at yde langt mere og ved at investere meget mere end gennemsnittet på innovationsområdet.
Som en del af EU’s Lissabon-strategi for vækst og konkurrenceevne er det målsætningen at bringe investeringerne i forskning og udvikling op på 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP) inden 2010.
Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik har følgende punkter på listen over de væsentligste mål: - støtte til Lissabon-processen - begrænse hindringerne for iværksættere i Europa og opmuntre potentielle iværksættere - støtte innovation både i den tekniske sfære som et supplement til forskningen, og I forretningsprocessen - fortsætte med at forbedre effektiviteten I det indre marked, særligt I de nye medlemsstater - forbedre den europæiske industris globale konkurrenceevne inden for rammen af en bæredygtig udvikling.
EU er fortaler for en politik, hvor produkt- og produktionsforskrifter kun pålægges virksomheder, når det er absolut nødvendigt. Kun i helt specielle tilfælde så som medicinalvarer er en forhåndsgodkendelse nødvendig, inden et produkt kan sendes på markedet.
Tilsvarende strenge regler gælder for kemikalier. Et længe ventet kompromis om REACH – registrering, evaluering, autorisation og restriktioner for kemikalier – blev vedtaget i december 2006 med virkning fra juni 2007. REACH-pakken forlanger, at producenter og importører af kemikalier fremlægger sundheds- og sikkerhedsoplysninger for omkring 30.000 kemiske stoffer, der for tiden indgår i hverdagsprodukter. Det omfatter et bredt udvalg fra plastic, som benyttes i legetøj, mobiltelefoner og husholdningsartikler til kemikalier, der benyttes I rengøringsmidler, maling og tekstiler.
Alle stoffer skal registreres for en 11-årig periode i det ny Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsingfors. Agenturet vil samordne dybdegående evalueringer af mistænkelige kemikalier og drive en offentlig database, hvor forbrugere og fagfolk kan finde oplysninger. Arbejdet vil blive indledt med de giftigste og mest brugte kemikalier. Hvis et sikrere stof kan benyttes til en fornuftig pris, så skal det giftigere stof erstattes. Det hviler på producenterne at bevise, at deres produkter er sikre. Håbet er, at REACH vil øge beskyttelsen af EU-borgernes helbred og miljøet, mens det forøger den innovative formåen og konkurrenceevne i EU’s kemiske industri.