EU4Journalists.eu is currently not updated. We hope to be back soon.

eu4journalists

select your language

Miljø

4. REACH – Genbrug og affaldshåndtering – Ren luft

REACH

Et længe ventet kompromis om REACH – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – blev vedtaget i december 2006 og træder i kraft i juni 2007.

Ifølge enhedssystemet REACH skal producenter og importører af kemikalier samle udtømmende sundheds- og sikkerhedsdata for de omkring 30.000 kemiske stoffer, der i øjeblikket bliver brugt i dagligdagsprodukter. Det gælder alt fra plastik i legetøj, mobiltelefoner og husholdningsartikler til kemikalier i rengøringsprodukter, maling og tekstiler.

I løbet af en 11-årig periode skal alle stoffer indberettes og registreres i det nyoprettede Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA) i Helsingfors. Agenturet skal koordinere den grundige vurdering af mistænkelige kemikalier og forvalte en offentlig tilgængelig database, hvor forbrugere og professionelle kan søge oplysninger. Registreringen begynder med de giftigste og mest udbredte kemikalier. Hvis et mildere stof – til en fornuftig pris – kan indgå i produktet, så skal det giftigere materiale udskiftes. Ansvaret for at kunne bevise, at et produkt er sikkert, påhviler producenten.

Meningen med REACH er at øge beskyttelsen af EU-borgernes sundhed og miljøet samtidig med, at kemikalieindustriens evne til at nytænke og være konkurrencedygtig vokser.

Genbrug og affaldshåndtering

Livet i EU resulterer hvert år i omkring 1,3 milliarder ton affald. Heraf er ca. 40 millioner ton farligt affald. I gennemsnit producerer hver EU-borger over 500 kilo affald hvert år, men mindre end en tredjedel af det offentligt indsamlede affald bliver genbrugt, og næsten halvdelen ender på lossepladser.

Trods den voksende mængde affald har der i lang tid ikke været en samlet europæisk løsning. Siden 1970'erne er der lavet flere end en halv snes ineffektive direktiver, men så i december 2005 præsenterede Kommissionen sin Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse Det er en ny tilgang til affaldshåndtering, der tager produkternes hele livscyklus i betragtning. Målet er at reducere affaldsmængden og øge genanvendelsen ved at opbygge et marked for genbrugte materialer.

Som et første skridt foreslog Kommissionen en revision af rammedirektivet for affald fra 1975, så det fremover også indeholder en livscyklustankegang hvad angår affaldspolitik. Forslaget omfattede også nationale affaldsforebyggende programmer, reformering af genbrugsmarkedet, promovering af økonomiske instrumenter som lossepladsafgifter på medlemslandsniveau samt en modernisering af affaldslovgivningen.

Mens diskussionen om en gennemgang af affaldsdirektivet fandt sted i 2006 understregede Ministerrådet for Miljø vigtigheden af at minimere affaldsmængden og have affaldsforebyggelse med i overvejelserne på områder som produktpolitik og økodesign af elektriske apparater.

I februar 2007 krævede Parlamentet, at der opstilles bindende mål for affaldsreduktionen, og at udarbejdes et femtrins affaldshierarki, der giver højere prioritet til forebyggelse, genbrug og genanvendelse frem for til lossepladser. Parlamentet ønsker i 2012 at have stabiliseret affaldsmængden svarende til 2008-niveau, og at affaldsmængden bliver mindre fra 2020. Samme år bør halvdelen af det offentligt indsamlede affald genanvendes.

Debatten om EU's affaldspolitik fortsætter. Et særligt ømfindtligt emne, der endnu mangler at blive behandlet, er, hvorvidt affaldsforbrænding skal klassificeres væk fra "bortskaffelse" og over til "genskabelse" i form af energiproduktion.

Ren luft

Kommissionen vurderer, at luftforeningen af fine støvpartikler og ozon var skyld i 370.000 dødsfald i EU i 2000. Fem år senere fremlagde Kommissionen sin Temastrategi for luftforurening som forhåbentlig vil reducere antallet af dødsfald til 230.000 i 2020.

Strategien fokuserer på i 2020 at have mindsket udledningen af fem særligt forurenende stoffer samt troposfærisk ozon (i jordhøjde):

  • Partikler – fine støvpartikler, der udledes direkte fra f.eks. biler eller som dannes ved kemiske reaktioner, udgør den største luftforurenende trussel mod menneskers helbred
  • Ammoniak – hovedsagligt udledt fra dyreaffald og sprøjtegifte
  • Kvælstofoxid – er skyld i syreregn, store algeforekomster i søer og ozon ved jordoverfladen
  • Svovldioxid – skyldes forbrænding af kul og olie
  • Flygtige organiske forbindelser – stammer fra maling, opløsningsmidler, transportbrændstof og er nøglekomponenter i ozon ved jordoverfladen
  • Troposfærisk ozon (ved jordoverfladen) – skabes af kvælstof og kvælstofoxid samt flygtige organiske forbindelser. Er potentielt dødelige for mennesker og er skyld i voldsom forurening af skov- og landbrugsområder.

Kommissionen ønsker at sætte standarder for luftforurening, som andre lande vil følge og dermed på lang sigt give erhvervslivet i EU en konkurrencemæssig fordel ved at adoptere EU's renere teknologi.

Strategien ventes at koste 7,1 milliarder euro om året frem til 2020. Men Generaldirektoratet for Miljø vurderer samtidig, at gevinsterne i form af lavere barnedødelighed, færre sygedage og forbedret produktivitet på arbejdsmarkedet samt færre hospitalsindlæggelser årligt beløber sig til mindst 42 milliarder euro.

Diskussionen om det nye Ambient Air Quality Directive fortsætter i 2007.

back to top