eu4journalists

Miljø

1. Udformning af miljøpolitik

Indtil slutningen af 1960'erne havde intet europæisk land en klart formuleret miljøpolitik. De sidste 30 år er der dog sket en markant udvikling, hvor der inden for EU er blevet etableret et omfattende system af miljømæssige kontrolforanstaltninger.

Det drejer sig i dag om emner fra støj til affaldshåndtering, fra kemikalier til luftpartikler og fra badevand til et EU-netværk for håndtering af miljøkatastrofer såsom olieforurening eller skovbrande.

1972 Paris topmødet: Her erkendte man, at der skulle tages særligt hensyn til miljøet i forbindelse med økonomisk vækst og forbedring af livskvalitet. Topmødet resulterede i den første såkaldte miljøhandlingsplan og senere fulgte adskillige tilsvarende flerårige programmer og en række direktiver.

1987 Den Europæiske Fælles Akt: Traktaten om Det Indre Marked anses for et vigtigt vendepunkt for miljøpolitikken, der for første gang blev skrevet ind i traktaten.

1992 Maastricht-traktaten: Styrkede de europæiske miljøinteresser endnu mere og målet om bæredygtig vækst kom ind i traktatens formålsbestemmelse.

1999 Amsterdam-traktaten: Styrkede det retlige grundlag for endnu mere omfattende miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling i hele EU.

EU's aktuelle miljøpolitik bygger på principper om, at høje miljøkrav stimulerer fornyelse og forretningsmuligheder. Socialpolitik, økonomi og miljøpolitik er tæt forbundne. Det er EU's mål at sikre en tilstrækkelig miljøbeskyttelse i hele EU uden hensyntagen til lokale omstændigheder eller økonomiske begrænsninger.

Miljøpolitikken er grundlagt på princippet om, at "forureneren betaler" enten ved investeringer i bedre standarder eller som afgifter på erhverv eller forbrugere, der bruger miljømæssige risikable produkter. Betalingen kan også falde i form af krav om at modtage, genbruge eller bortskaffe produkter efter brug. Kommissionen har også foreslået, at ulovlige udledninger af farlige forurenere i luften, vandet eller jorden, ulovlig skibsfragt og dumpning af affald samt illegal handel med truede dyrearter skal medføre strafferetlige sanktioner. Flere tiltag er i øjeblikket til debat.

Samlet set er miljø måske det område blandt de prioriterede EU-politikker, der vanskeligst lader sig kontrollere. For mens medlemslandene på den ene side kan glæde sig over Europas skønhed, er de på den anden side også nødt til at dele byrder som syreregn, vand- og luftforurening samt affaldshåndtering. Ekstreme vejrforhold er også blevet mere udbredte, hvilket kun alt for godt illustrerer, at klimaforandringer er et problem, der vedkommer borgere og miljøpolitik på alle niveauer.