eu4journalists

Videnskab og forskning

1. Fastholde konkurrenceevnen

Videnskab, forskning og teknologisk udvikling bringer nye job, velstand og livskvalitet. Målet med EU's forskningspolitik er “at på forskellige niveauer at organisere samarbejde, at koordinere nationale og europæiske politikker, at opmuntre forskerhold til at skabe netværk og at øge mobiliteten for enkeltpersoner og individer for dermed at styrke Europas konkurrenceevne.”

Europæisk forskning begyndte i 1956 med Euratom-traktaten, hvor den koncentrerede sig om atomforskning. Forskningens udvidelse til europæisk plan foregik imidlertid langsomt, og det var først i begyndelsen af 1980'erne, at det første rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, Esprit, blev iværksat for perioden 1984-94. Siden 1984 har seks rammeprogrammer stået i spidsen for Europas forskningsindsats og samarbejde. Det seneste – det 7. rammeprogram – gælder for 2007-2013 og har sit specifikke fokus på at skabe velstand og job.

I dag er EU førende på en række teknologiske områder, men Unionen står også over for stadig flere udfordringer; ikke bare fra de traditionelle konkurrenter som USA og Japan, men også fra de voksende økonomier som Kina, Indien og Brasilien.

Selvom forskning står højt på den europæiske dagsorden, har det taget tid før det kunne ses i form at øgede udgifter til forskning og videnskab. Ifølge Eurostat, har udgifterne til forskning og udvikling de seneste år været på 1,9 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvor det har ligget på 2,7 procent i USA og 3,2 procent i Kina. I 2003 nåede Kina op på 1,3 procent. Inden for EU er der store forskelle landene imellem – Sverige og Finland investerer over 3,5 procent af BNP i forskning, mens Cypern og Rumæniens forskningsbudgetter er på 0,4 procent af BNP.

Kigger man imidlertid på resultaterne, så har EU de seneste fem år langsomt lukket innovationskløften til USA. Se European Innovation Scoreboard 2006. I kraft af, at de når flere resultater og investerer mere i innovation end gennemsnittet, er Finland, Sverige, Danmark og Tyskland blevet udpeget som førende inden for innovation såvel blandt EU-medlemslandene som globalt.

Som en del af Lissabon-strategien for vækst og konkurrencedygtighed er det EU’s mål før 2010 at have øget investeringerne i forskning og udvikling til i snit tre procent af BNP.

“De kommende syv år vil ikke blot bringe et større og mere dristigt rammeprogram for forskningen. Der vil også ske en voksende afhængighed af forskning i takt med, at Europa opbygger sit vidensamfund,” sagde forsknings- og videnskabskommisær Jan Poto¨cnik ved lanceringen af det syvende rammeprogram for forskning i januar 2007. Uden dynamisk fremgang for videnskaben er det svært at forestille sig europæisk økonomisk vækst og jobskabelse for slet ikke at tale om nye og innovative produkter og services, der i en åben og global økonomi skal gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige, hvilket er målet med Lissabon-strategien.

EU har for nylig sat fart på sin indsats for at støtte europæisk innovation. Det nyeste videnskabelige agentur Det europæiske forskningsråd , blev søsat i starten af 2007 med det formål at støtte banebrydende forskning i ny teknologi, der fastholder Europas konkurrenceevne. Forskningsrådet har indtil 2013 et budget på 7,5 milliarder euro. Den 22-mand store styrelse består af anerkendte forskere, og de vil fordele midler til europæisk baserede forskere og videnskabsfolk, der står for investordrevne projekter inden for videnskab og teknologi, socialvidenskab og humaniora. Forskningsrådet vil især støtte kreativitet, risikovillighed og unge videnskabelige talenter.

Endnu et nyt initiativ, Europæisk Teknologisk Institut, skal efter planen indlede sit arbejde i 2008.

Der er to primære aspekter i EU's forsknings- og videnskabspolitik: 1) Det europæiske forskningsrum har som mål i 2010 at have etableret et mere sammenhængende forsknings- og videnskabsmiljø i hele EU; et indre marked af viden; 2) EU's rammeprogram for forskning er det finansielle værktøj, der skal realisere det europæiske forskningsrum.

Der er flere oplysninger om EU's forskningssektor på Kommissionens website for, Forskning eller på Det Fælles Forskningscenter , der er oprettet for i medlemslandenes fælles interesse at levere uafhængig videnskabelig og teknisk støtte til undfangelse, udvikling, implementering og overvågning af EU's forskningspolitikker.