Beskæftigelse – Sociale Anliggender - Sundhed
3. Sociale Anliggender
Emner:
- Den Sociale Dagsorden 2005-2010
- Demografiske og globaliseringsmæssige faktorer
- Reorganisering af arbejdsret og erhvervslivets ansvarlighed
- Social sikkerhed
Den Sociale Dagsorden 2005-2010 blev iværksat for at reorganisere Europas sociale model for dermed at nå målene fra Lissabon-strategien om vækst og beskæftigelse. Målet er at sikre flere og bedre job og en ligeværdig udbredelse af muligheder ved hjælp af international konkurrence, teknologiske fremskridt og ændringer i befolkningsmønstre samtidig med, at Unionens mest sårbare borgere beskyttes.
Programmet engagerer offentlige myndigheder på alle niveauer - lokalt og nationalt, repræsentanter for arbejdsgiver og arbejdstagere samt ngo'ere – for at skabe et oprigtigt europæisk arbejdsmarked, hvor der er mulighed for reel arbejdsmobilitet, fordi pensioner og sociale ydelser ikke er afhængige af landegrænser. Det indeholder også redskaber til at håndtere omstrukturering gennem social dialog. Medlemslandene får støtte til at reformere pensions- og sundhedsvæsnet, nære lige muligheder, udrydde diskrimination samt bekæmpe fattigdom og de beskæftigelsesmæssige og sociale problemstillinger, der følger med en aldrende befolkning.
En af de største faktorer for Den Sociale Dagsorden er måske de demografiske ændringer ikke blot i den globaliserede verden men også i et mere samlet og integreret Europa f.eks. konsekvenserne af den faldende fødselsrate. Derfor lancerede Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Ligestilling i 2005 en Grønbog om demografisk forandring der tager fat på flere emner: længere levetid på grund af fremskridt på sundhedsområdet, den aldrende befolkning frem til 2030 og lav fødselsrate på grund af en række faktorer.
Desuden offentliggjorde Kommissionen en Grønbog om arbejdsretten for at stimulere den offentlige debat om det nuværende arbejdsretssystem. I dag er fire ud af 10 arbejdere i EU ansat på ustandardiserede kontrakter eller er selvstændige. Grønbogens formål er at bede medlemslandene, arbejdsgiverne og lønmodtagerne om bud på, hvordan arbejdsretten på nationalt og EU-niveau kan gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt samtidig med, at de ansattes sociale sikkerhed bevares (Flexicurity).
2007 Europæisk år for Lige Muligheder for Alle
Til ære for 50-års jubilæet for underskrivelsen af Rom-traktaten hylder året Lige Muligheder for Alle de fundamentale europæiske værdier som lighed og ens muligheder uanset de individuelle omstændigheder. I moderne samfund er der en voksende solidaritet og følsomhed over for minoriteter samt en endnu mere sofistikeret opfattelse af lighed, der udgår fra idealet om en "umistelig menneskelig værdighed". Året giver extra-governmental organisationer (ego'ere) mulighed for at komme med anbefalinger for, hvordan man når disse tre mål:
- Give befolkningerne bedre information om deres rettigheder
- Demonstrere det nødvendige ved forskellighed
- Komme tættere på rent faktisk at give alle lige muligheder
Året for Lige Muligheder er vigtigt for alle minoriteter, men der skal særligt fokus på lighed mellem kønnene og på begrebet "aktiv alderdom" for en befolkning, der bliver stadig ældre.
Social sikkerhed
Retten til fri bevægelse for personer har givet en ny dimension til de sociale sikkerhedsnet, som medlemslandene gennem lang tid har haft på nationalt plan. Uden tilstrækkelig koordinering risikerer familier, der flytter mellem medlemslande at blive ufordelagtigt stillet. EU har gennemført adskillige tiltag for at tackle disse problemer, men initiativerne dækker knapt de eksisterende medlemslandes programmer. EU har også etableret et socialt sikringssystem mod arbejdsløshed, sygdom og handicap, børneopdragelse, alderdom og ægtefælles eller forældres død. Selvom medlemslandene fastholder myndigheden over disse sociale sikringssystemer, så koordinerer EU dem på mobilitetsområdet gennem de samme rammeaftaler, der styrer social sikkerhed og pensioner. I marts 2006 vedtog Ministerrådet en ny social rammeaftale med en række fælles mål for social integration, pensioner og sundhed. Oplysninger om koordinering for social sikkerhed er samlet i Informationssystem for social sikring (MISSOC).
Quick-jump to other chapters in this dossier :
Chapters
- 1. Baggrund
- 2. Beskæftigelse
- 3. Sociale Anliggender
- 4. Sundhed
- 5. EU-udvidelse
- 6. Key policy makers and contacts