Beskæftigelse – Sociale Anliggender - Sundhed
1. Baggrund
Emner:
- Fastholde konkurrenceevnen i den globale økonomi
- Beskæftigelse, sociale initiativer og sundhed som forlængelser af Lissabon-strategien
- Genopbygning af arbejdsmarkedet
Den Europæiske Union er verdens største økonomi. EU's fokus på økonomisk vækst op gennem 1980'erne og 1990'erne har i det nye årtusinde banet vejen for en bredere vifte af mål, der skal sørge for bæredygtig vækst, social lighed og forbedret sundhed og velfærd for borgerne. Gennem sine politikker og initiativer forsøger EU at finde den rette balance mellem at fastholde konkurrenceevnen i den globale økonomi og samtidig respektere ordentlige arbejds- og leveforhold for indbyggerne. Hvert medlemsland fører sin egen beskæftigelses- og socialpolitik, og derfor medfører nærhedsprincippet (i henhold til Maastricht-traktaten), at EU's hænder er bundet på en række områder af særlig betydning for medlemslandene. I princippet er sociale anliggender og sundhedspolitik medlemslandenes nationale ansvar.
Dermed spiller EU en mere koordinerende rolle, hvor Unionen bistår medlemmerne med at nå fælles mål herunder ligestilling, forbedrede arbejdsbetingelser, erhvervssygdomme og etableringen af netværk til fremme af arbejdskraftens bevægelighed. Selv om flere højtprofilerede fødevaresager de senere år har sat skub på fælles aktioner, så forbliver EU's rolle fortsat at koordinere, kommunikere og støtte forskning. Unionen har blandt andet formået at udvide Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) til også at omfatte de nye medlemslande og kandidatlande, ligesom der har været brugt mange kræfter på at forbedre kommunikationen mellem forskere, medier og offentligheden.
De seneste tiltag inden for beskæftigelse, sociale anliggender og sundhed er udvidelsen af den reviderede Lissabon-strategi for økonomi, social og miljømæssig foryngelse. Lissabon-strategien har som mål i 2010 at gøre EU til "verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i stand til at sikre bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job, større social samhørighed og respekt for miljøet".
I 2004 fik den tidligere hollandske premierminister Wim Kok mandat fra Kommissionen til at stå i spidsen for et udvalg, der skulle gennemgå Lissabon-strategien. Komiteen konkluderede, at der kun var taget få skridt for at nå målene, og at Unionen var midt i en økonomisk stagnation. Udvalget anbefalede større fokus på økonomisk vækst og beskæftigelse.
Kommissionens Partnerskab for Vækst og Job er en strategi, der skal løse de problemer, der blev fremsat i Wim Koks rapport. Med hensyn til beskæftigelse er målet for 2010 at have en overordnet beskæftigelsesrate på 70 %. Kerneområderne er bl.a. at booste innovation, skabe flere og bedre job, opbygge en arbejdsstyrke med tilpasningsevne, højne uddannelser og kvalifikationer, investere i forskning og udvikling, forbedre den europæiske infrastruktur, effektivisere det Indre Marked og forbedre reguleringen.
Kommissionens Fælles Beskæftigelsesrapport fra februar 2007 fastslog, at ledigheden faldt fra 9,1 % i 2004 til 8,8 % i 2005, og at beskæftigelsen i samme periode sted med 0,8 %. Rapporten konkluderede også, at der skal skabes 22 millioner job for at nå målet i 2010. Sideløbende med beskæftigelsesrapporten var Fælles rapport om social beskyttelse og social integration, som understregede "behov for udvikling hvad angår børnefattigdom, aktiv integration, modernisering af pensionssystemet og adgang til sundhedsvæsnet". Rapporten sagde også, at 16 % af EU's befolkning i 2004 levede under fattigdomsgrænsen, der er defineret som 60 % eller mindre af den nationale gennemsnitsindkomst.
Den fornyede vægt på vækst og job ser ud til at virke: i 2006 steg beskæftigelsen i EU med 1,4 %,
- Lovgivning der sikrer integration i den globale økonomi herunder omstrukturering af erhvervsliv og implementering af social dialog samt en politik for industri og erhvervsliv for at påvirke økonomisk og teknologisk udvikling og for at foregribe forandring
- En effektiv beskæftigelsespolitik, der forbedrer arbejdsmarkedet, øger arbejdskraftens tilpasningsevne og investerer i menneskelig kapital
- EU-fonde
- Konkurrencepolitik herunder kontrol med statsstøtte og fusionskontrol
- Eksterne forbindelser mellem EU og dets partnere og med internationale organisationer
De to hjørnesten af EU's beskæftigelses- og socialpolitik er Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi, der omhandler nye job og strategier for arbejdsmarkedsreformer samt Den Socialpolitiske Dagsorden, der skal sikre, at alle individer og alle regioner af EU får glæde af EU's vækst.
Quick-jump to other chapters in this dossier :
Chapters
- 1. Baggrund
- 2. Beskæftigelse
- 3. Sociale Anliggender
- 4. Sundhed
- 5. EU-udvidelse
- 6. Key policy makers and contacts