eu4journalists

Uddannelse - Ungdom - Kultur

1.Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

Stefan Wolff, der er professor i statskundskab ved University of Bath, har talt om begyndelsen på en "oprigtig europæisk" identitet. Wolff har forudset, at Europa de kommende år vil blive styret af ledere, der er bruger mindre energi på "nationale magtkampe og Bruxelles-stridigheder og mere energi på at skabe fælles EU-politik". Det skal bemærkes, at Wolff kalder disse fremtidens ledere for "Erasmus-generationen" efter det populære EU-program for videregående uddannelse, ERASMUS

ERASMUS blev etableret for 20 år siden, og i den tid har over 1,2 millioner studerende rejst til deltagerlandene for at bo og studere. For de studerende betyder det en konkurrencemæssig fordel på arbejdsmarkedet. Det skyldes deres åbenhed over for andre EU-kulturer og sprog, deres fremtrædende og kvalificerende internationale uddannelse samt deres erfaringer og indstillinger til det kosmopolitiske vidensbaserede EU, som morgendagen bringer.

I 1998 blev der taget et vigtigt skridt for europæisk uddannelse, da undervisningsministrene fra Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland underskrev Sorbonne-deklarationen, der harmoniserede de videregående uddannelser. Hensigterne fra Sorbonne blev udvidet året efter ved Bologna-deklarationen. Den blev underskrevet på University of Bologna, der er den europæiske videregående uddannelsesinstitution, der har fungeret uafbrudt i længst tid. De 29 europæiske lande, der underskrev deklarationen, indledte dermed det, der kaldes Bologna-processen, hvis formål er at etablere et europæisk område for videregående uddannelse - European Higher Education Area (EHEA).

Bologne-processen er siden blevet stadfæstet ved en række møder blandt de europæiske undervisningsministre og ved forskellige tiltag fra EU-kommissionens side.

• Prag-deklarationen fra maj 2001 – tilføjede tre elementer til Bologna-processen blandt andet konceptet om livslang læring, deltagelse af de studerende samt at gøre det europæiske område for videregående uddannelse attraktivt og konkurrencedygtigt med andre dele af verden.
• Berlin-topmødet september 2003 – De 40 repræsenterede lande understregede, at videregående uddannelser er en offentlig forpligtelse med en vigtig social dimension; de gjorde 2005 til deadline for etableringen af et kvalitetssystem for bachelor- og mastergraderne og for oprettelsen af et internationalt system for gensidig anerkendelse af grader og meritter. De opfordrede til et tættere samarbejde mellem EHEA and forskningssektoren, de opstillede planer for at gøre nationale lån og legater tilgængelige på tværs af grænserne, og de understregede betydningen af engagement i studenterorganisationer.
• Bergen-topmødet den 19.-20. maj 2005 – Opstillede mål for London-topmødet i 2007 herunder implementeringen af standarder og retningslinjer for ENQA-rapportering og nationale rammer for uddannelse (ENQA er det europæiske netværk for kvalitetssikring af videregående uddannelser). Der blev lavet retningslinjer for at tildele og anerkende grader fra samarbejdende institutioner på tværs af landegrænser og skabt muligheder for fleksible former for videregående uddannelser herunder vurdering af tidlig læring. Endelig etablerede topmødet Higher Education European Qualifications Framework, der er en europæisk kvalitetsramme, der dækker alle uddannelser og niveauer og således anerkender de tre niveauer af videregående uddannelser: grunduddannelse, mastergrad og Ph.D.

I dag er det et af EU's vigtigste mål at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske, vidensbaserede økonomi, der er i stand til at skabe vedvarende økonomisk vækst med flere og bedre job og med større social samhørighed (Det Europæiske Råd, Lissabon marts 2000). De europæiske regeringer har forstået, at det er nødvendigt med en omfattende modernisering af uddannelsessystemerne, hvis ovennævnte mål skal nås. I 2002 satte de som mål, at Europa i 2010 skulle være anerkendt som verdens førende hvad angår kvaliteten af uddannelses- og efteruddannelsessystemerne.

I programmet Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010 opstillede undervisningsministrene tre hovedmål, der af hensyn til befolkningerne og EU som helhed skal være nået i 2010:

• Øge kvalitet og effektivitet af EU's uddannelses- og erhvervsuddannelses-systemer
• Lette adgangen for alle til de videregående uddannelser
• Gøre uddannelses- og erhvervsuddannelserne mere åbne over for omverdenen.

For at nå disse mål blev de enige om 13 specifikke områder, der dækker de forskellige (formelle og uformelle) uddannelsestyper og niveauer, og som er led i realiseringen af livslang læring. På alle områderne skal systemerne forbedres: lærernes efteruddannelse, grundlæggende færdigheder, integrering af informations og kommunikationsteknologier, investeringers udnyttelse, sproglige færdigheder, livslang vejledning, systemernes fleksibilitet, så alle får adgang til uddannelse, mobilitet, uddannelse i medborgerskab osv.