Andre kilder til EU-nyheder
1. Tænketanke og EU-medier
Foruden de officielle websites med EU-information - især EU's presserum, er der en lang række andre kilder til EU-relaterede nyheder og politikker, der er værd at bemærke.
Til dette website har vi lavet en liste med særligt udvalgte organisationer, der har specialiseret sig i EU-affærer.
Agence Europe "Et kig bag nyhederne": Internationalt nyheds- og informationsbureau (på engelsk, fransk, italiensk og tysk). Man skal generelt betale for det indhold, man bruger (pay-per-view), men det er muligt at få en gratis prøveperiode.
AlphaGalileo Internetbaseret pressecenter for europæisk videnskab, kunst, teknologi, sundhed og samfund. Udvides til også at indeholde liste over begivenheder, seneste udgivelser m.m. Det koster ikke noget, men kun akkrediterede journalister har adgang.
Centre for European Policy Studies Denne tænketank – som ifølge sit slogan "tænker forud for Europa" – udarbejder mod betaling analyser af en række politiske emner om EU og resten af verden. Desuden er der adgang til en række gratis dokumenter.
Clingendael - Netherlands Institute of International Relations
CORDIS EXPRESS Ugentligt web-nyhedsbrev om de seneste aktiviteter og politikker inden for EU's forskning og innovation.
Enterprise Europe Et nyhedsbrev fra Generaldirektorat for Erhvervs- og Virksomhedspolitik. Man kan skrive sig op til en sms-tjeneste, så man får de seneste nyheder om udviklinger og politikker, der har indflydelse på erhvervslivet i EU.
EUobserver.com Et uafhængigt website med de seneste EU-relaterede nyheder. Det opdateres dagligt og har en praktisk "Denne uge i EU"-sektion. De fleste artikler er gratis.
Euractiv En engelsksproget portal, der giver gratis online-adgang til nyheder fra EU, politiske standpunkter og informationer om EU-aktørerne. Informationerne findes delvist på fransk og tysk.
Euro-correspondent Et Bruxelles-baseret journalistnetværk, der researcher og skriver om EU-stof.
European Policy Centre EPC fungerer som en berøringsflade mellem regering, erhvervsliv og det øvrige samfund. Foruden et regelmæssigt nyhedsbrev, der gratis kan downloades, leverer EPC analyser samt rapporter fra topmøder og andre fora.
European Voice Den ugentlige avis om EU udgives af The Economist Group og uddeles gratis til parlamentsmedlemmer og embedsmænd i Kommissionen. Websitet er kun for abonnenter, men der er gratis adgang til tophistorierne.
OPOCE Newsletter Publikationskontorets nyhedsbrev udsendes to gange om året. Både web-udgaven og den trykte udgave er gratis og kommer i en tysk, fransk og engelsk version. Nyhedsbrevet indeholder information om de seneste EU-udgivelser og udførlige artikler om den seneste udvikling inden for EU-politikker og -aktiviteter.
RTD info Dette kvartalsvise magasin udgives af Kommissionens Generaldirektorat for Forskning. Målgruppen er lægfolk, og magasinet præsenterer en blanding af forskningsresultater og diskussioner om videnskabelige emner.